Jeg har kun Dyden kiær,
Den blinde Elskov driller
Den volder Hiernen Griller,
Ja Hiertet Vee i sær,
Jeg har kun Dyden kiær;
Jeg saae jo andre bygge
Paa en og anden Skygge,
Men Fundamentet gleed,
Og Elskov selv fald Ned.
Oprigtig Dyd! Din Klippe
Kand aldrig aldrig Glippe,
Paa den gaaer Ønsket op
Til Glædens roelig Top.

Saa staaer en Ædel Siæl
Ind præntet i min Tanke
Lad heele Resten vanke,
Og vende mig sin Hæl
Saa staaer en Ædel Siæl;
Bort Skiønhed, som har Pletter
Bort løse Ords Raketter,
Bort Pralen med dit Skrald!
Bort Stolthed med dit Fald!
Elskværdighed dit Minde
har alt mit Hiærte Inde
Thi Siælen vidner her,
Du est mig eene kiær.