Et varigt Vel er dog engang at finde,
Hvo hielper da min arme Siæl i Stand!
Den søger ey, hvad dette Rum har inde,
Det Blandings-Gods of Ild, Jord, Luft og Vand;
Naturens alt i alt er intet værd at nævne
Mod Saligheds Værdi og Naadens rige Evne.

Er Salighed af bare Naade, Naade,
Bør Adams Børn døe Døden een og hver,
Kan Mennisker da hielpe eller baade,
Der af sig selv ey kommer Livet nær?
Ney, under Himlen er et eene Navn befunden,
Hvori en Troende kand see sin Nød forsvunden.

Ved Jesu Navn forlades alle Synder,
Ved Jesu Navn udslettes Gielden reent,
Ved Jesu Navn kom jeg blant dem, Gud ynder,
Ved Jesu Navn er intet mig formeent;
Det er ved Jesu Navn, min Bøn af Gud skal høres;
Det er i Jesu Navn, min Siel skal saliggøres.

Du Naadens Aand! Guds Finger! kom at skeive,
Skriv Jesu Navn dybt i min Siæl og Bryst,
Lad Jesu Navn der uudslettet blive,
Til Hiertet selv af Dødens Haand er kryst;
Lad mig her værdelig mit Navn af Christo bære,
Og faae ved Jesu Navn nyt Navn i evig Ære.