Før din hellig Lyst blev syndig
Ved en frugtbegierlig Tand,
Prægtig Adam! ach hvor yndig,
Ach hvor herlig var din Stand!
Da sit Sæde
Var i Glæde
Til din blide Skabers Priis;
Da du, lydig,
Viis og dydig,
Var Monarch i Paradiis.

Men du lod dig dog forvilde
Til at staae en Gud imod,
Til at falde og forspilde
Ald din Herligheds Klenod;
Høyheds Tanke
Brød den Skranke
Om det Træ, som Gud forbød;
Ach, du spiiste!
Vi forliste
Livet, der du aad din Død.

Adam faldt og vi tillige,
Her fik Slangen vundet Spil.
Eden Haven, Ærens Rige
Luktes for os alle til.
Himlens Vrede,
Helvedes Heede
Gnistret af en evig Ild;
Men Gud være
Evig Ære!
Han bar Medynk, han blev mild.