Vil du være stærk og fri,
præs de røde Druer!
vil du staae Fortuna bi,
nær din Ungdoms Luer!
Fro til Kampen ile vi
da, naar Faren truer,
hilse paa vor Blomstersti
Jomfruer og Fruer.

Kort kun er den grønne Vaar,
Livets Timer ile.
Snart den hvide Vinter spaaer
om den lange Hvile.
Men selv under sølvgraae Haar
rød kan Kinden smile,
og hvor Bacchi Bæger staaer,
hænge Amors Pile.

Lær af Rosen i sin Lund
purpurvarm at fryde!
Lær i Kampens raske Stund
Fjendens Landse bryde!
Ingen Plet paa Jorden rund
reent er uden Lyde;
den er lykkelig, som kun
ret forstaaer at nyde.

Falmer hen den skjønne Mø,
som du nylig kys'de,
skal du ei paa Verdens Øe
længer dig forlyste:
Blomsten visner, Kjød er Høe;
Høet maa Man høste.
Engang skal vi Alle døe:
lad det dig trøste!