Maa jeg med dette Blad dig byde
En Kiæde let og bøielig,
Som, tidt omvunden, sig vil fryde
Ved til din Hals at klynge sig?

Forund den Taabe denne Lykke!
Beskeden den sig om dig snoer.
Om Dagen — bær den som et Smykke,
Om Aftnen — læg den paa dit Bord!

Men bydes dig en større Lænke,
Som trykker mere tung og svar,
Kan jeg deri dig ei fortænke,
Om du en Slags Betænkning har.