I Fald de Hovedkræfter du vil kiende,
Som Kunstnerne til deres Værk anvende,
Saa hør! Til Værkets Ordning og til Randen
Af det Begrændste bruge vi Forstanden.

Og for at mane frem de svundne Dage,
De Skikkelser, som staae i Taagen svage,
Og for at holdes lifligt selv i Aande,
Indbildningskraften os maa gaae til Haande.

Og for at hine Syner, som vi møde,
Som Spøgelser skal ikke giøgle døde,
Men yttre sig i varmt og lifligt Væsen,
Maa Følelsen dem blæse Liv i Næsen.

Og for at være langsom snart, snart haste,
I Vrimlen gribe snildt, snart snildt forkaste
Nu Natten med sit Mulm, nu Glands af Dagen,
Maa Viddet vælge; det vi kalde Smagen.

Og denne Smag, min Ven! den findes ikke
Saa let, som Smag for Maden og for Drikke;
Men dersom Kunsten virke skal paa Flokken,
Maa Spiseren selv eie Smag, som Kokken.