Første Vagt.
Ha! Hvad er det? Seer du den store Sværm
Af Mennesker? Den nærmer sig til Slottet.
En prægtig Flok af Herrer, vistnok Prindser,
Gaaer mellem den. Skynd dig og mæld vor Sultan,
At nys en Flok af andre Rigers Fyrster
Herhid er' dragne for at gieste ham.
Vagten gaaer.

De Firsindstyve sorte og hvide Slaver komme gaaende langsomt i Orden. De Sorte have Bækkenerne paa deres Hoveder. Bag efter kommer Morgiane prægtig klædt, fulgt af sine sex Slavinder.

Soliman fulgt af Veziren og sin Livvagt kommer dem imøde paa Slotstrappen. I det den første Slave træder op siger

Soliman.
Velkommen, elskte Broder! Megen Glæde,
Ret megen Glæde skienker I Vort Hierte,
Med dette saa uventede Besøg.

Slaven knæler.
Jeg er en Slave, Herre! Ingen Prinds.
Den Firsindstyvende i denne Række.
Vi komme for at bringe Eder her
Den Gave, som Aladdin skylder Eder.

Soliman.
Hvordan? I Slaver? Klædt i Fyrstepragt!
Fra ham? Fra Skræd — fra Ynglingen Aladdin?

Slaven.
Ja, stolte Sultan!

Soliman.
Og den gamle Frue,
Omringet af de deilige Slavinder?

Slaven.
Hans Moder.

Soliman.
Hvad? Den gamle Skrædderenke!

Morgiane
slaaer Sløret tilside.
Ja, naadigste Herr Sultan! Kiender I
Mig ikke? O, det kom nok deraf at
Jeg havde Sløret over Øinene.

Soliman.
Vezir!

Veziren.
Min Sultan!

Soliman.
Jeg forstenes brat.

Veziren.
Jeg er det alt.

Soliman.
Kom Morgiane! Kom!
Lad alt dit Følge træde i mit Slot.
Der skal du vække mig af denne Drøm.

Morgiane.
Det er slet ingen Drøm, Herr Soliman!
Det er en ordentlig Begivenhed,
Hvor Alt gaaer til foruden Hexerie.
Kom Slaver! Følger mig og Eders Herre.

Soliman.
Hvis det er ingen Drøm, og intet Blindværk,
Saa er Gulnare snart Aladdins Brud.

Slaverne.
Vor Sultan og hans Søn Aladdin leve!