Loke.
'Tilgiv tvungne
Træl af Elskov,
At han dig atter
Astsæl finder!
Vil du ei vorde
Villiens Frister,
Bringe du Brand i
Blodet aldrig!

Sif.
Dør opdirker
Dristig Tyven;
Er Hul i Hulen
Hærjer Musen.
Snedig Søvnen
Svigter ei Loke:
Lumsk til Leiet
Loptur stiæler.

Loke.
Meden møder til
Mund for Fisken,
Sax udsættes som
Snare for Ræven.
Fanges Fisken,
I Fælden Ræven -
Loke lokkes af
Qvindelokker.

Sif.
Hent i Hulen din
Hustru, Loke!
Signi dig snøre med
Sorte Lynghaar.
Beed du Angerbod
Beile vorde!
Nidsk hun negter ei
Næring Ønsket.

Loke.
Eddik'æblet
Ædes i Hunger,
Yder ei Ydun
Yndig Frugten.
Vær ei vranten,
Væneste Disse!
Beilerens Bøn lad
Barmen smelte!

Din Husbond hist paa
Havet fisker,
I Jettens Jolle
Jager Hvalen.
Ast han atter
Agter kun fage,
Leger med Laxen,
Længes hiem ei.

Vandre lad ham
Veiene sine!
Deilige Diis! og
Dine du søge.
Herligt Hulen
Hvælver med Løv sig.
Leiligheden
Er Længslers Læge.

Sif.
Mindes du Mimers
Maaltid, Loke?
Iisbægret bragte jeg
Dig paa Bænken.
Af Isens Bæger,
Skumle Boler!
Atter dig Sif
Foragten skienker.

Gak, du Guders
Gustne Fiende!
Tvinge dig Taabe
Thor skal hurtig,
Stivt dig spænde for
Stormen i Natten
Mellem de mørke
Miøsens Graner.'

Qvad saa Qvinden, den
Kiække Disa,
Bredt fra Boleren
Bort sig vendte.
Roligt Ryggen
Rakte mod ham,
Sov saa sødeligt
Sif paa Leiet.

Heed af Harme
Haaret da tog han,
Fyldige Fletning
Flød fra Nakken.
Issens Skove
Saxen meied;
Pludselig Pragt fra
Panden rulled.

Let i Luften sig
Løfted Loke,
Glad ved Ranets
Gyldne Gave;
Holdt i Haanden
Haarpryd-Glandsen,
Vidt for Vinden
Vifted Svævet.

Boleren blussed, som
Boldt af Ilden,
Dunstomkrandset paa
Dalens Himmel;
Naar i Natten
Nær den lyser,
Svævet da synker
Straaleflammet.

Hvor han henfløi,
Haaret nedfaldt,
Ax paa Ageren
Fanged Straaler.
Deraf danned sig
Duun paa Axet;
Stivt det størkned, som
Skiæg paa Kornet.

Hvor han henfløi,
Haaret nedfaldt,
I Herthedalen,
I Gudbrandsdalen.
Finge deraf de
Fagre Piger
Guldhaar-Gaven i
Bøndergaarde.

Blakket bare de
Beile vene
Før hver Fletning, som
Finneqvinder.
Guldhaarfagre, som
Gefion og Freia,
Bleve fra den Tid
Bønderdøttre.