Har jeg min Baad, mit Seil og mit Næt,
vil jeg med Jarlen ei bytte.
Fisken i Vandet blier aldrig træt,
Fiskeren ligner Fiskenes Æt,
lidet han agter en Hytte.
Lige jo flyde de Draaber i Fjord
lige de Blade paa Træerne groer;
Hjemmet mig følger ombord.

Hytten er mig dog altfor trang,
sær i den liflige Sommer.
Fire Pæle, lidt Leer og lidt Tang!
har jeg kun det, da jeg kliner med Sang
Hytten, ihvor jeg saa kommer.
Bøgenes Ly, lidt Græs til en Ko,
Kilden, hvis Vover i Bækken sig snoe,
der er min flygtige Bo.

Ankeret holder kun svagt mellem Siv,
Landet ei holder mig bedre.
Elskov er Skipperens Tidsfordriv,
Sønner mig skjænker den kraftige Viv,
saa blev der skjænket mine Fædre.
Men mine Børn, som Ællinger smaae,
lystig maae svømme, før ret de kan gaae,
hist udi Bølgerne blaae.

Kjølen at tømre, den mægtige Mast,
det skal de Gutter jeg lære.
Langsomhed er en hæslig Last;
Vognen gaaer langsomt, Skibet har Hast.
Derfor skal Skibet man ære.
Tru da kun Sø! jeg foragter din Qval,
fnysende dandser den trodsige Hval.
Her er min Høieloftssal.