Mangen Aftenstund
I den grønne Lund
Med min Lyra under Armen
Tidt jeg gik Rund;

Søgte mig halv træt
Efter en Sujet,
Som jeg kunde bearbeide
Sødt, blødt, blidt, net.

Naar da et jeg fandt,
Passende charmant
For mit Fag og for mit Hierte
I en skiult Kant,

Da jeg om mig saae,
Monne Lyren slaae,
Sang, om ikke just saa rythmisk,
Dog omtrent saa:

Ullen dullen dof!
Fingel fangel fof!
Fof for alle Mærkepande!
E! B! Ba! Bof!