Giennem Dagens Hede, giennem Ørkens Sand,
Freidig hiem vi atter drage til vort Land,
Hiem en sielden Rigdom bringe vi, saa froe:
Tilfredshed i Hiertet, Fromhed, Sieleroe.
Allah! leed dit Folk til Palmetræets Rod,
Bring os kiølne Kilder, styrk Kamelens Fod.
Dagens Lue svandt og Duggen falder blidt;
Kiøler Sandets Hede under Mulens Skridt.
Underlige Nat! Kun idel Luft og Sand;
Midt paa Himlen Maanen i sin stille Brand.
Huldt den for os lyser; under Duggens Regn
Fryder os Prophetens skiønne Himmeltegn.
Frem da nu kun freidig! Nu kun freidig frem!
Mahoms Maane leder sikkert til vort Hiem.