Livsalige Belinde!
Hvi maa saa mørk jeg finde
Med aabne Øine dig?
Knap Klædet fast var bundet,
Før jeg var hurtig fundet;
Og hvorfor mon just fandt du mig?

Du greb mig fat med Varme,
Holdt mig i dine Arme,
Jeg maatte henrykt staae.
Knap faldt det hvide Klæde,
Før borte var min Glæde,
Og kold du lod den Blinde gaae.

Nu famled han, og søgte,
Man narred ham, man spøgte,
Og han fik Ingen fat.
Ak! hvis du ynkes ikke,
Da med tilbundne Blikke
Han raver i en evig Nat.