Adam Got Oehlenschlaeger

1779-1850 / Denmark

Der Er Et Yndigt Land

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge,
nær salten Østerstrand;
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal.

Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid;
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bavtasten.

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt;
og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer.

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger.
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå.
112 Total read